menu

Vildand opskrift

Vildand opskriftVildand opskrift med rigeligt fløde, vin, bacon og løg. Der er naturligvis ikke tale om en forret, men nu havde vi altså vildænder i fryseren, og da resultatet blev suverænt, besluttede vi os hurtigt for at lægge den op på hjemmesiden. Retten kredser om det gode andekød, som først brankes af, og senere steges i både vin, fløde, bacon og løg. Resultatet er intet mindre end himmelsk – det smager simpelthen suverænt. Jeg vil anbefale alle at prøve denne vildand opskrift i deres eget køkken. Vores vildand opskrift er fantastisk som gæstemad, men der er ikke så meget kød på de små kræ, så bliver man fire personer, skal man nok bruge 3 vildænder for at være sikker på at have nok.

Vildand opskrift til 4 – 6 personer:

  • 4- 5 stilke blegselleri, finthakket
  • 250 g champignons, skiveskåret
  • 2 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1/2 l portvin el. sherry el. rødvin (eller en blanding – jeg brugte portvin)
  • 1/2 l piskefløde
  • En ½ pakke skiveskåret bacon, skåret i mindre stykker.
  • salt og peber
  • smør

Sådan tilbereder du vores vildand opskrift

Først rengøres ænder tilstrækkeligt og tilbageværende fjerstumper pilles ud. Hvis du tydeligt ser haglstumper, er det også nemmest at pille disse ud nu. Haglene er ikke farlige rent ernæringsmæssigt, men kan godt ødelægge tænderne, hvis man bidder hårdt i dem. Når ænderne er rene, skal de gnides med salt, peber og dernæst smør. Ænderne skal nu brankes i en varm stegegryde i 5-10, hvor de vendes hyppigt – også på siderne. Når ænderne har en smule stegeoverflade, tages de op, men bevar fedtet i gryden. Put nu de hakkede løg, hvidløg, blegselleri stilke og bacon ned i gryden og steg dem ved middelvarme, til de er bløde. Ænderne lægges tilbage i gryden side om side. Tilsæt portvin og piskefløde og kog ved middelvarme under låg i 30 minutter – det er hensigten at væsken i gryden ca. skal nå halvt op, så vildændernes nederste halvdel er dækket, mens den øverste halvdel rager op over væsken. Nu vendes ænderne og de skiveskårne champingon tilsættes. 30 minutter efter skal ænderne op af gryden og skæres ud.

I vores vildand opskrift, kalkulerer vi med fire stykker kød på hver and, 2 lår og 2 bryststykker. Når du er færdig med at skære ænderne ud, skal du altså have i alt tolv stykker and (6 lår og 6 bryststykker), som du anretter på et fad. På billedet ser du stykkerne overhældt med sauce, men saucen i stegegryden er altså bedst over ovnstegte kartofler og retten bør toppes af med en let, grøn salat og en god kold øl eller et glas godt rødvin. Denne vildand opskrift er dejlig nem at lave, og den passer sig selv i stort set hele tilberedningstiden (2 x 30 minutter).

Fortæl om dine erfaringer med vores vildand opskrift

Skriv gerne, hvad du synes om vores vildand opskrift – vi er selv ret begejstrede for den, men måske har du en god variationsidé eller andre kommentarer, du ønsker at dele med os og vores andre brugere. I det tilfælde bedes du skrive i nederst i kommentarfeltet.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2