menu

Sliders / mini burger med oksekød, ost og bacon

Sliders /mini burger

Sliders eller mini burger, som de også bliver kaldt, er blevet meget populære det seneste år. De kan varieres i det uendelige og de er elsket af både børn og voksne! Her på siden får du min favorit sliders opskrift.

Sliders med oksekød, ost og bacon (8 stk)sliders med oksekød, ost og bacon 2

  • 8 mini burger boller (bag dem selv eller køb dem færdige)
  • 400 g hakket oksekød (ikke for magert)
  • 1-2 bøffel mozerella
  • 8 skiver bacon
  • Barbecue krydderi
  • Chili mayo
  • Ketchup
  • 8 skiver tomat
  • 8 skiver agurk
  • 8 tynde skiver rødløg

Sådan laver du sliders med oksekød, ost og bacon

  1. Steg bacon sprødt og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Form 8 små bøffer af 50 g hver, sørg for at bøfferne er lidt større end selve bollen.
  3. Steg bøfferne ved høj varme. Når de er vendt krydderes godt med barbecue krydderi og osten lægges på, så den kan nå at smelte med.
  4. Snit grønsagerne.
  5. Varm bollerne i ovnen.
  6. Byg dine sliders. Når bollerne er varme flækkes de. Smør med chili mayo og ketchup. Fordel grønsager, bøf og bacon i bollerne og server med det samme.

TIP: Vil du gerne have rigtig saftige bøffer, så brug dette trick. For det første er det vigtigt at kødet ikke er for magert, så bliver det nemlig hurtigt tørt og kedeligt. Køb derfor kød af god kvalitet og med middel / høj fedtprocent. Tag kødet ud af pakken og rul det forsigtigt til en lang pølse på ca 16 cm, pak det ind i film og lad det hvile på køl en times tid. Når købet har hvilet kan du skære skiver af ca 2 cm. Tryk kødet meget forsigtigt sammen og steg det. Hvis du ælter kødet for meget ødelægger du fibrene og det gør bøffen sej. Derfor skal du helst ælte og forme kødet så lidt som muligt.

Anretning af sliders / mini burgers:

Sliders / mini burgers skal efter min mening samles inden de serveres. Det er super lækkert bare at snuppe en par sliders, som allerede er samlet, så man ikke skal stå og fedte med det selv. Jeg er vild med denne klassiske kombination af sliders med oksekøb, ost og bacon, men mulighederne er uendelige. Lav sliders med kylling, fisk ellers pulled pork. Ellers lav en blanding af dem alle, så får du man garanti glade gæster!

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2