menu

Rejesuppe med grønt – en lækker forret

Rejesuppe der smager himmelsk

Denne rejesuppe er en rigtig let og velsmagende forret som er inspireret af det franske Rejesuppe med hvidvinkøkken. Vi synes, den er rigtig god, som den er, men hvis du ønsker det, kan du variere vores rejesuppe og give den det pift, som du ønsker. Denne rejesuppe kan for eksempel suppleres med friskhakket rød chili.

Rejesuppe 4 personer:

1 løg

1 fed hvidløg

1 porre

2 gulerødder

1 fennikel

2 spsk. olie

1,5 dl hvidvin

1 l lys suppe

1 bundt bredbladet persille

150 – 200 g rejer (frosne rejer skal tø op i køleskabet)

Salt og peber

Sådan tilbereder du vores rejesuppe.

Løget hakkes groft, hvidløget hakkes fint, porren skylles grundigt og skæres i fine ringe, gulerødderne skrælles og skæres i finte tern og de yderste blade på fenniklen pilles af og den skæres i fine tern.

De klargjorte grøntsager svitses i olie i en gryde. Tilsæt hvidvinen og lad den koge ind. Nu tilsættes suppen og grøntsagerne koger til de er møre, men ikke udkogte. Smag suppen til med salt og peber. Hvis suppen virker tynd kan den jævnes med lidt maizena mel udrørt i lidt vand.

Rejerne hældes i en sigte og skylles. Slå vandet fra og hæld dem i den varme rejesuppe. Rejerne skal ikke koge med, blot varmes igennem. Drys med hakket persille og server med et stykke lunt flutes. Nu har du en dejlig varm og utroligt elegant rejesuppe, dine gæster med garanti vil elske.

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du synes om vores rejesuppe. Kender du en anden opskrift på rejesuppe, som du mener burde figurere på hjemmesiden, må du ligeledes meget gerne kontakte os nedenfor.

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2