menu

3 fantastiske opskrifter på fyldte chokolader med karamel

Hjemmelavede fyldte chokolader med karamel er noget af det lækreste konfekt til jul og nytår. Her får du en opskrift på fyldt chokolade med karamel, som du selv kan lave. Karamel i fyldte chokolader er virkelig lækkert og kan varieres i det uendelige. Nedenfor finder du vores 3 bedste opskrifter på fyldte chokolader med karamel. God fornøjelse!

 

Karamel fyld til fyldte chokolader

Karamel fyld til fyldte chokolader kan laves på flere forskellige måder, de to mest almindelige er karamelfyld lavet på sukker og fløde eller karamelfyld lavet på kondenseret mælk. Det er klart nemmest at lave karamelfyld på kondenseret mælk, du skal kun købe en ingrediens og du skal ikke holde styr på temperaturen. Karamelfyld på sukker og fløde er lidt mere besværligt, dog synes jeg at det smager bedre. Desuden er det meget nemmere at styre konsistensen når du laver karamelfyld lavet på sukker og fløde. Vælg den opskrift der passer dig bedst, de kommer her:

Karamel lavet af sukker og fløde opskrift:

  • 100 g sukker
  • 50 g glukose (køb glukose her)
  • 50 g piskefløde
  • 20 g smør (ikke kærgården)

Sådan laver du karamel af sukker og fløde:

  1. Glukose og sukker smeltes sammen i en gryde til det begynder at blive gyldent.
  2. Tilsæt lige så forsigtigt piskefløden under omrøring og kog massen op til 120 grader, brug et bolchetermometer.
  3. Lad herefter massen køle ned til cirka 50 grader og tilsæt smørret, rør massen helt glat.
  4. Hæld karamelfyldet i en sprøjtepose. Karamelfyldet skal være helt afkølet inden det sprøjtes i de fyldte chokolader.

TIP! Ovenstående opskrift giver en rimelig flydende karamel. Hvis du ønsker en fastere konsistens, så skal du koge massen længere. Test karamelfyldets konsistens ved at dryppe lidt karamelmasse ned i et glas med iskoldt vand. Den færdige karamelfyld bliver som den afkølede karameldråbe.

 

Karamellavet af kondenseret mælk opskrift

  • 1 ds kondenseret mælk (køb kondenseret mælk her)

Sådan laver du karamel af  kondenseret mælk:

  1. Placer dåsen med kondenseret mælk i bunden af en gryde.
  2. Fyld kogende vand i gryden, så dåsen netop er dækket.
  3. Lad dåsen simre i 2-3 timer. 2 timer giver en flydende karamel, 3 timer giver en mere fast karamel.
  4. Tag dåsen op af vandet og lad den køle lidt ned inden du åbner den.
  5. Hæld karamelfyldet i en sprøjtepose inden den er helt kølet af. Det er vigtigt at du venter med at putte karamel fyldet i de fyldte chokolader til den er helt afkølet.

 

Fyldte chokolader med flydende karamel opskrift

  • 1 portion karamelfyld (se ovenfor)
  • 400 g kvalitets chokolade lys eller mørk

Se hvordan du laver fyldte chokolader med flydende karamel lige her. Følg de 8 trin i denne guide, så er du sikker på at få succes med at lave hjemmelavede fyldte chokolader med karamel. Har du ikke mod på chokolade temperering, så se her hvordan du laver fyldte chokolader uden temperering.

Du skal ikke bruge al chokoladen, men det er næsten umuligt at lave fyldte chokolader hvis du kun har præcis nok chokolade. Gem det overskydende til næste gang du skal smelte chokolade.

 

Fyldte chokolader med karamel og lakridsFyldte chokolader med karamel og lakrids opskrift

  • 1 portion karamelfyld (se ovenfor)
  • 1 tsk lakridspulver (Der er meget stor forskel på lakridspulver i både smag og styrke, køb den her, den passer til opskriften)
  • 1 knsp salt
  • 400 g kvalitets chokolade lys eller mørk

Følg opskriften på karamel og tilsæt lakridspulver og salt mens karamelmassen stadig er lun ved ca. 50 grader, så er det nemmest at røre ud i karamellen.

Se hvordan du laver fyldte chokolader med flydende karamel og lakrids lige her. Følg de 8 trin i denne guide, så er du sikker på at få succes med at lave hjemmelavede fyldte chokolader med flydende karamel. Har du ikke mod på chokolade temperering, så se her hvordan du laver fyldte chokolader uden temperering.

Du skal ikke bruge al chokoladen, men det er meget nemmere at arbejde med en større mængde chokolade. Gem det overskydende til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.

 

Fyldt chokolade med saltkaramel opskrift

  • 1 portion karamelfyld (se overfor)
  • ½-1 tsk havsalt
  • 400 g kvalitets chokolade lys eller mørk

 Følg opskriften på karamelfyld, tilsæt havsalt når massen er ca. 50 grader og smag til efter hvor salt du vil have den.

Se hvordan du laver fyldte chokolader med flydende karamel og lakrids lige her. Følg de 8 trin i denne guide, så er du sikker på at få succes med at lave hjemmelavede fyldte chokolader med karamel. Har du ikke mod på chokolade temperering, så se her hvordan du laver fyldte chokolader uden temperering.

Du skal ikke bruge al chokoladen, men det er meget nemmere at arbejde med en større mængde chokolade. Gem det overskydende til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.

, , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2