menu

Oksekødsfrikadeller med spicy tomatdip

Oksekødsfrikadeller er måske ikke en oplagt forret i flestes øjne, men hvis gutterne skal se bold eller i byen, er de faktisk helt fantasiske. De er nemlig dejligt ukomplicerede og ligetil – så smager de rigtig godt, og med vores spicy tomatdip er vores oksekødsfrikadeller dømt til at blive en øjeblikkelig klassiker! Prøv dem selv! Oksekødsfrikadeller

Oksekødsfrikadeller med spicy tomatdip til 4 personer:

  • 400 g mager oksefars
  • 1 æg
  • 2 spsk. havregryn
  • 2 spsk. kapers
  • 2 spsk. finthakket rødløg
  • 1 spsk. dijon sennep
  • Evt. lidt vand eller fløde
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Spicy tomatdip:

  • Ca. 2 spsk. olivenolie
  • 1 finthakket rødløg
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • 1 dåse flåede, hakkede tomater
  • Lidt cayennepeber
  • Lidt chili pulver
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1 tsk. sukker

Sådan laver du oksekødsfrikadeller med spicy tomatdip.

  • Rør oksefarsen godt med æg, havregryn, sennep, salt og peber.
  • Bland kapers og hakket rødløg i.
  • Tilsæt evt. en anelse vand eller fløde, hvis du synes farsen virker for fast.
  • Farsen hviler i ca. ½ time.
  • Brug en barneske og form små frikadeller, som steges i smør på panden, ca. 12 minutter, vend dem undervejs.
  • Der bliver ca. 24 små frikadeller af denne mængde.

Spicy tomatdip til dine oksekødsfrikadeller:

  • Hæld lidt olivenolie i en gryde.
  • Det finthakkede rødløg og hvidløgsfeddene klares heri.
  • Tilsæt 1 dåse flåede, hakkede tomater, og dernæst krydderier og sukker.
  • Vi anbefaler at starte med en knivspids cayennepeber og chilipulver og dernæst at smage på dippen.
  • Det er stærke krydderier, og du kan jo altid tilsætte mere, hvis du ønsker dippen mere spicy.
  • Simrer nu 1o – 15 min. til løgene er møre.
  • Blend dippen kort med en stavblender, til den har en ensartet struktur.
  • Serveres lun til dine oksekødsfrikadeller sammen med et stykke brød.

Vi har en rigtig god mavefornemmelse med vores oksekødsfrikadeller og tror, det bliver en dundrende succes i det ganske land. De er langt mere spændende en svinefrikadeller, synes vi. Er du enig eller uenig? Skriv gerne nedenfor, hvad du synes om vores oksekødsfrikadeller, så vender vi tilbage så hurtigt som muligt. Er du til oksekødsfrikadeller? Det er vi!

, , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2