menu

Moderne rejecocktail med avocado

Rejecocktail med avocado er en forholdsvis simpel fornyelse af forretternes gamle, ukronede konge; den klassiske rejecocktail. I virkeligheden kan man lave rejecocktail i enhver tænkelig variation. Man kan forestille sig rejecocktail med ananas, mango, melon og meget mere. Det der gør, at vi koncentrerer os om rejecocktail med avocado er, at avocadoen ikke ødelægger det oprindelige koncept, da smagen af avocado mest bare giver den klassiske forret et ekstra lille pift. Og med vores drønlækre hjemmelavede dressing til rejecocktail, er der ikke et øje tørt.

moderne rejecocktail med avocado

Rejecocktail var 80’ernes uden tvivl mest spiste forret. Så kom 1990’erne, hvor de pludselig ikke var smarte længere. Langsomt gennem 00’erne var det dog som om, vi meget stille og forsigtigt begyndte at tage retten til os igen, og nu i det herrens år 2014, er rejecocktailen tilbage. Men det er dog med det forbehold, at folk ønsker noget nyt – en variation. Her kan vores moderne rejecocktail med avocado måske være et godt bud.

Rejecocktail med avocado til 4 personer:

  • 300 g rejer
  • 2 små avocadoer
  • 1 citron
  • Icebergsalat eller hovedsalat
  • Små tomater
  • Dildkviste

Sådan laver du rejecocktail med avocado

Rejecocktail er en forret, der falder i de flestes smag. I denne variant har vi fornyet med avocado, som passer perfekt sammen med rejer.

  1. Rejerne skylles og drypper af. Duppes tørre med køkkenrulle eller et rent viskestykke.
  2. Avocadoerne halveres, fjern skallen og stenene, og skær frugtkødet i små tern. Dryp straks citronsaft over, så det ikke bliver brunt.
  3. Icebergsalat snittes fint, hovedsalat rives i mindre stykker.
  4. Læg en bund af salat i hver skål, bland rejer og avocadotern og fordel dem ovenpå.
  5. Læg en spsk. dressing ovenpå.
  6. Citronen skæres i skiver og sættes på skålen. Pynt med tomatbåde og dildkviste.

TIP! Gør retten ekstra festlig ved at servere den i høje cocktail glas som dem her.

Vinguide til rejecocktail:

Som de fleste sikkert ved, går enhver rejecocktail godt til et glas iskoldt hvidvin, og det er også det, vi anbefaler, du serverer for dine gæster. Du bør desuden servere et godt stykke hjemmebagt brød. Det er vigtigt at vælge den helt rigtige vin som får det bedste frem i din forret, her får du 3 gode bud:

  1. Bedst til prisen: Her får du en rigtig god vin til en rimelig pris, vi anbefaler denne.
  2. Festlige luksus: Til dig som vi have gang i et brag af en fest allerede ved forretten, så er denne champagne helt fantastisk til rejecocktail. Denne fantastiske champagne serveres til helt særlige begivenheder, som bryllup eller nytårsaften. Dine gæster vil elske dig for dette valg!

 

Skriv gerne til os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne opskrift på rejecocktail med avocado. Vi vil rigtig gerne høre fra vores besøgende, da dette også giver os en mulighed for at revidere opskrifterne og gøre dem endnu bedre.

 

 

, , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ugens madplan uge 1 | Milles mad - 28. december 2014

    […] Rejecocktail m. hvidløgsbrød. […]

  2. 3 ideer til en nytårsmenu | Julekalender for alle - 13. juni 2016

    […] Forret: Moderne rejecocktail med avocado Se opskriften her: http://forret-forretter.dk/moderne-rejecocktail-med-avocado/. […]

Skriv et svar

UA-42442149-2