Kold kyllingesalat med asparges

Kold KyllingesalatKold kyllingesalat med asparges, som altid tager kegler som forret eller på frokostbordet. Og så er den enormt fedtfattig.

Kold kyllingesalat med asparges til 5-6 personer

  • 450 g kogt kyllingekød (gerne brystfilet)
  • 1 dåse aspargessnitter (ca. 300 g drænet vægt)
  • 3 dl creme fraiche, 18 %
  • Salt og peber
  • Tomatbåde og små persille kviste til pynt

Sådan laver du kold kyllingesalat med asparges

  • Start med at hælde asparges i en sigte og lad dem dryppe godt af, – de må ikke være for ”våde”, når retten anrettes.
  • Det kogte kyllingekød skal være helt afkølet. Det skæres i mindre stykker. Creme fraiche smages til med salt og peber, og hældes i en skål, så gæsterne selv kan tage den mængde, de ønsker.
  • Læg kyllingekødet i en stribe midt på fadet og læg aspargessnitterne ved siderne. Garner med tomatbåde og lidt grønt.
  • I stedet for persillekviste kan evt. bruges fine ringe af forårsløg.
  • Server et stykke godt brød til. Gerne sigtebrød i stedet for almindeligt, hvidt brød.

Variationsmuligheder til kold kyllingesalat

Der er flere oplagte variationsmuligheder, man kan anvende, hvis man vil lave kold kyllingesalat.

Den allermest oplagte er at lave kyllingesalat med bacon. Bacon går godt i retten og passer f.eks. rigtig godt overens med asparges, ligesom man kan tilsætte ananas til ingredienslisten for at give retten lidt sødme.

En anden mulighed kunne være at tilsætte bønnespirer, tomater, agurker og måske reven gulerod. Det gør det endnu sundere og mere fedtfattigt, men får så i medgift også retten til at fremstå mindre traditionel.

Som forret vil kold kyllingesalat gå strålende til et glas kold hvidvin, men isvand med citron vil også gøre sig godt og fremhæve det friske ved retten.

Når du laver kold kyllingesalat, er det vigtigt at du husker at koge kyllingen nok. Du kan bruge et termometer, men det er også en mulighed at skære ned i kødet, når det tages op af kogevandet. Det må ikke være pink indeni, og kødsaften der presses ud af kødet, skal være klart. Så er du sikker på at undgå salmonella.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>