menu

Karrysuppe med rejer

Karrysuppe med rejer er godt til både forret og hovedret

Karrysuppe med rejer er et rigtig godt valg, hvis du gerne vil overraske dine gæster med en lækker, krydret og frem for alt ukonventionel forret. I Danmark har vi ikke tradition for at spise karrysuppe med rejer, men i Asien sværger de til det. Det skal dog siges, at vores karrysuppe med rejer, ikke er er så stærk og eksotisk som dens slægtninge i Thailand og Vietnam. Alligevel henføres man til fjernere himmelstrøg, når man smager den lækre karrysuppe med rejer. Som forret er den fortrinlig, men karrysuppe med rejer kan også sagtens fungere som hovedret, hvis man ønsker det. Den er god og krydret og har en dejlig smag. Se nedenfor hvordan du laver karrysuppe med rejer.

Karrysuppe med rejer til 4 personer:

25 g smør

2 – 3 tsk. karry

25 g mel

30 g fint hakket løg

50 g skrællet æble i små tern

1 l suppe (evt. hønsebouillon)

1 dl hvidvin

1 dl piskefløde

Lidt citronsaft

200 g rejer

Et drys grønt: f.eks. bredbladet persille eller fine, grønne ringe fra forårsløg, eller hvad man nu synes passer til.

Sådan laver du karrysuppe med rejer

Smelt smørret og rist karryen heri. Tilsæt fint hakket løg og æbletern. Svits et par minutter. Drys melet over og pisk det hurtigt sammen. Tilsæt straks noget af suppen, pisk godt og kog op, Tilsæt suppen lidt ad gangen og kog op for hver gang, mens der piskes til en jævn suppe. Kog nu ca. 5 min. eller indtil løg og æbler er møre. Blend suppen kort med en stavblender. Tilsæt hvidvin og fløde, og kog atter op. Smag til med lidt citronsaft. Rejerne tilsættes og varmes godt igennem, og din karrysuppe med rejer er nu klar til at blive serveret. Drys lidt grønt på og server med brød.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål vedrørende vores karrysuppe med rejer, eller du måske har en alternativ opskrift på karrysuppe med rejer, du ønsker at dele, er du meget velkomment til at skrive i kommentarfeltet nedenfor.

, , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2