menu

Hjemmelavet karrysalat til sild

Hjemmelavet karrysalat til sild, som passer perfekt til julefrokosten eller sildesmørrebrøddet, som danner forret for de næste smørrebrødsanretninger.

Hjemmelavet karrysalat til sild

Hjemmelavet karrysalat til 4 personer:

  • 1,5 dl creme fraiche,
  • 18 % 2 tsk. karry (ikke madras-karry)
  • 2 tsk. citronsaftCa.
  • ½ tsk. sukker Salt og peber
  • 2 hårdkogte æg
  • 1 æble, gerne cox orange

Sådan laver du hjemmelavet karrysalat

Marinerede sild med hjemmelavet karrysalat er en klassisk forret, især når det gælder til det ”kolde bord”, men den kan selvfølgelig bruges til alle de middagsretter, hvor det vil være naturligt at servere øl og snaps.

Sild med karrysalat kan med fordel efterfølges af købt smørrebrød, og så kan det vist ikke være nemmere at invitere gæster, selv på en travl dag.

  • Cremefraichen blandes med karry og citronsaft og smages til med sukker, salt og peber. Bemærk, at karrysmagen bliver kraftigere efter nogen tid.
  • Hak 1 1/2 æg (det sidste halve æg deles i 2 både og skal bruges til pynt).
  • Æblet skæres i små tern og vendes sammen med æg i cremefraiche-blandingen. Lad gerne salaten trække
  • 1 times tid inden servering.
  • Læg de 2 æggebåde på og pynt eventuelt med en lille grøn kvist.

En variationsmulighed

Ønsker man at lave karrysild, følger man blot den samme opskrift. Man tager så sine sild og lader dem dryppe af, så de ikke er våde. Herefter lægger man dem i en skål med hjemmelavet karrysalat, rører grundigt rundt, dækker med plasticfolie og sætter så i køleskabet i et par timer. Efter tiden er gået, er din skål med hjemmelavet karrysalat forvandlet til en skål med velsmagende karrysalat.

Hvis du inviterer på smørebrød eller en decideret julefrokost, er den ovenstående opskrift noget af det, som løfter kvaliteten. Alle og enhver kan købe karrysalat i supermarkedet, men det her smager langt mere friskt og naturligt, og så er du selv herre over fedtindholdet. Den købte karrysalat er ofte fuld af fedt, e-numre og andre ubehageligheder – men det kan du være fri for nu.

, , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2