menu

Frikadeller i ovn er et sundere alternativ

Frikadeller i ovn smager ligeså godt som pandestegte frikadeller. Ved at ovnstege frikadeller kan det stadig lade sig gøre at opnå den brunlige overflade, som gør frikadellen sprød og lækker, men man slipper for at bruge ekstra fedt og så er ovnstegning generelt set sundere end pandestegning – blandt andet p.g.a den mindre udvikling af organisk arsen, som er mindre ved tilberedning af mad i ovn end ved tilberedning på f.eks. pande eller grill. Her får du vores lækre frikadeller i ovn.

Frikadeller-i-ovnFrikadeller i ovn, det skal du bruge

Hvis man bruger en mager skinkefars og steger frikadellerne i ovnen, opnår man en kalorielet og fedtfattig ret, som de fleste vil sætte stor pris på. Vi anbefaler her en stor portion, da man kan ovnstege langt flere frikadeller af gangen end ved pandestegning. Frikadellerne er velegnede til nedfrysning, så hvis du får nogen til overs, kan de komme på bordet igen ved en senere lejlighed – f.eks til en julefrokost, hvor de er rigtig velegnede. Melet i frikadellerne kan erstattes af havregryn eller andre fibreholdige gryn som indeholder langsommere kulhydrater. Se f. eks. også vores opskrift på ”Frikadeller med havregryn”.

Frikadeller i ovn til 8 personer:

  • 1000 g mager skinkefars
  • 5 tsk. fint salt
  • 4 løg (ca. 500 g)
  • 4 æg
  • 3 tsk. stødt peber
  • 4-5 spsk. mel

Smør og olie til stegning

Frikadeller i ovn, sådan gør du

Begynd med at røre salt i det hakkede kød. Røres godt sammen. Lad det hvile i ca. 10 min. Imens pilles løgene og rives fint på rivejernet, eller de kan skæres i grove stykker og blendes til de t er en glat, ensartet masse. Bland nu alle ingredienser i og rør godt. Brug evt. elpiskeren.

Sæt farsen tildækket i køleskabet, og lad den hvile der ca. 1 time, men rør i den nogle gange undervejs. Dette er medvirkende til at frikadellerne får den gode smag. I denne opskrift, hvor vi bruger mel, tilsætter vi ingen ekstra væde, da vi synes, løgene giver farsen den lethed, den skal have. Hvis du bruger havregryn, er det nødvendigt at tilsætte mælk.

Tænd ovnen og sæt den på 220 grader, så den er varm og klar til frikadellerne. Læg et stykke bagepapir i bunden af ovnens bradepande.

Efter hviletiden er farsen klar til at blive formet til (små) frikadeller med en lille ske. Læg frikadellerne i bradepanden og sæt den i den varme ovn. Frikadellerne steger i ca. 30 minutter (tjek om de er gennemstegte), og skal vendes mindst én gang i løbet af stegetiden. Hvis du vender et par gange ekstra kan du få en mere jævn, stegt overflade, men vær opmærksom på, at du lukker varme ud, hver gang du åbner ovndøren, hvilket kan betyde noget for stegetiden.

Der bliver ca. 48 små frikadeller af denne portion.

Som tilbehør til disse kalorielette frikadeller egner sig forskellige gode salater. En meget enkel servering er med et stykke godt rugbrød og gulerod. Måske er der plads i kalorieregnskabet til lidt skrabet smør på brødet.

Frikadeller i ovn til julefrokost

Som skrevet ovenfor, vil vi gerne anbefale netop disse frikadeller til en julefrokost-menu. Årsagen er, at man på denne måde får de lækre frikadeller, hele nationen elsker at spise ved juletid, men man får ikke den rigelige mængde fedt, der normalt forbindes med pandestegte frikadeller – og til en julefrokost er der som bekendt rigeligt med fedt, så med den her opskrift kan du aktivt skære lidt på fedtet uden at slække på smagen. Den anden store fordel ved at bruge vores opskrift på frikadeller i ovn til julefrokost, er at det for værten er ganske nemt at lave en ordentlig omgang frikadeller på en gang, som passer sig selv, mens du kan tilbringe tiden sammen med dine gæster. Pandestegte frikadeller ville skulle være under konstant bevågenhed, vendes adskillige gange og, man vil ikke kunne have plads til så mange frikadeller af gangen.

 

 

 

 

 

, , ,

One Response to Frikadeller i ovn er et sundere alternativ

  1. Hosting Italia 2. september 2016 at 11:00 #

    Super nemme frikadeller med havregryn, som bliver bagt i ovnen og dermed bliver sundere end de traditionelle pandestegte af slagsen.

Skriv et svar

UA-42442149-2