menu

Flutes opskrift

Flutes opskrift vi selv bruger til vores forretter. Det er meget nemt at bage flutes, og set i forhold til den begejstring og også anerkendelse, det altid giver med hjemmebagt brød på bordet, er det virkelig umagen værd at bruge lidt ekstra tid. Der bliver 3 flutes efter denne flutes opskrift, så du får også lidt til fryseren, hvis I kun er 4 personer.

 

Flutes opskrift til 3 flutes: flutes opskrift

  • ½ pakke gær (25 g)
  • 3 dl lunken vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • Ca. 500 g mel

Sådan laver du denne flutes opskrift:

  1. Gæren opløses i den lunkne vand
  2. Tilsæt olie, og dernæst røres og æltes mel og salt i. Tag lidt ad gangen, du skal måske ikke bruge det hele. Når dejen bliver tung, hældes den ud på et meldrysset bord, og du ælter videre. Brug mel indtil dejen slipper bordet og fingrene og er holdt op med at klistre. Det er vigtigt at dejen bliver æltet rigtig godt, så du får en elastisk dej, ellers vil dine flutes blive flade. Brug eventuelt en røremaskine og ælt i 5-7 min til dejen slipper kanterne. Jeg bruger selv denne maskine, som jeg er meget glad for. Den er billig, men virkelig god. Den bliver brugt hver dag og betyder at jeg har hænderne fri til andre projekter.
  3. Sæt dejen til hævning. Dæk den til med et rent viskestykke og stil den lunt i ca. 1 time.
  4. Dejen deles i 3 lige store dele, som hver trilles til en pølse, der skal have den samme længde som bagepladens længste led.
  5. Sno pølserne et par gange og læg dem på bagepladen, der er beklædt med bagepapir.
  6. Lad pølserne efterhæve lunt ca. ½ time under et viskestykke.
  7. Hver flutes ridses på tværs med en skarp kniv og pensles med vand. (For at få dem ekstra sprøde kan du midtvejs i bagningen pensle endnu engang med vand).
  8. Bages midt i ovnen ved 220 g over/under varme ca. 20 min., men hold øje! Brødene er bagt, når de er lysebrune under bunden og lyder hult, når du banker på dem.

TIP! Hvis du gerne vil have dine flutes ekstra runde og flotte, så skal du bage dem i en flutes form som denne. Det giver dem et flot professionelt udseende og sikre en sprød skorpe hele vejen rundt. Det er en billig måde at få meget bedre flutes.

TIP! Hvis du gerne vil have dine flutes ekstra luftige, så skal du holde igen med melet og i stedet ælte dejen længere. Det er nemmest hvis du har en røremaskine. Ved at putte mindre mel i dine flutes, undgår du at de bliver tørre og tunge, desuden holder de sig friske og lækre i længere tid.

TIP! Hvis du synes det er besværligt at bage samme dag, du skal have gæster, kan du bage dem på et tidligere tidspunkt og lægge dem i fryseren. Så er du virkelig på forkant! Brødene skal da blot lunes i ovnen, til de er dejligt sprøde!

 

 

 

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2