menu

Fedtfattig Coleslaw

fedtfattig coleslawFedtfattig coleslaw har ofte været en mangelvare, og helt ærligt, smager det altså ikke så godt, når den er fyldt af mayonnaise. Det bliver for tungt og fedt, og da mange gerne vil spise coleslaw for at blive sundere, går det bare ikke med de konventionelle opskrifter. Smagen taber ikke på de færre kalorier – tvært imod, vil vi mene. Prøv vores dejlige opskrift på fedtfattig coleslaw allerede i dag.

Fedtfattig coleslaw til 8 personer:

  • 650 g hvidkål
  • 450 g gulerødder
  • 3 tsk. fint hakket rødløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 100 g hasselnødder

Dressing til fedtfattig coleslaw:

  • 500 g græsk yoghurt, 10 %
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. sød, fransk sennep
  • Ca. ½ tsk. sukker
  • salt og peber

Læs her, hvordan du laver fedtfattig coleslaw

Hvidkålen snittes fint og gulerødderne rives. Dette sker lettest på en maskine, men har du ikke en sådan, kan det fint lade sig gøre manuelt, så lad det endelig ikke afholde dig fra at lave denne velsmagende og kalorielette coleslaw!

Hvidkål og gulerødder blandes. Tilsæt fint hakket rødløg. Persillen skylles grundigt og duppes tør. Tag noget fra til pynt. Resten hakkes og blandes i. Haselnødderne hakkes groft. Tag også nogle hasselnødder fra til pynt. Bland resten i.

Dresingen røres sammen og smages til med sukker, salt og peber.

Bland nu de to dele sammen. Hold lidt af dressingen tilbage, hvis du ikke ønsker coleslawen så fugtig. Anrettes i en stor skål med persille og hakkede hasselnødder på toppen. Coleslaw passer perfekt til ”Pulled pork”.

 

Kunne du lide denne opskrift på fedtfattig coleslaw? Skriv gerne til os i kommentarfeltet nedenfor eller under kontakt øverst.

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-2